Gjøl Gymnastik og Boldklub har får støtte til Infoskærme af Norlys Vækstpulje
GGB har modtaget en donation på 10.000 kr. fra Norlys Vækstpulje. Midlerne skal bruges til at opsætte to nye infoskærme, som vil gøre det betydeligt lettere at formidle information til medlemmer, besøgende og lokalsamfundet.
De nye skærme vil blive placeret centralt i GGB’s faciliteter og skal bruges til at dele nyheder, aktiviteter, arrangementer og vigtig praktisk information. Formålet er at styrke kommunikationen og skabe endnu større gennemsigtighed omkring, hvad der foregår i GGB.
”Støtten fra Norlys Vækstpulje betyder rigtig meget for os. Det giver os mulighed for at modernisere vores kommunikation og sikre, at alle hurtigt og nemt kan få overblik over aktiviteter og tilbud,”
GGB ønsker at rette en stor tak til Norlys Vækstpulje for den generøse støtte, som bidrager til at udvikle og styrke fællesskabet i området.